Foredrag og workshops
Hvad er Enneagrammet?
Det er en model for ni personlighedstyper, som vi mennesker kan deles op i. Hver enkelt type har styrker og svagheder, og et sæt kvaliteter, der er med til at skabe en helhed, med de andre typer, som det kan være uhyre fordelagtigt at have kendskab til.
Enneagrammet giver derfor mere end blot et overfladisk kig på de træk, der er med til at definere personerne. Ved at kende de grundlæggende træk, der definerer dig som person, kan modellen hjælpe dig til at udstikke en retning for at arbejde med dig selv og i samarbejde med andre.
Når jeg tager ud og afholder foredrag eller laver workshops er det baseret på denne personlighedsmodel, og jeg bruger den i samkørsel med mine erfaringer med coaching. På denne måde får deltagerne både et indblik i deres egen types styrker og udfordringer.
Foredrag
Jeg har afholdt foredrag om Enneagrammet for mange forskellige grupper af mennesker. Både i professionelle og personlige kontekster. For kendskabet til de ni forskellige personlighedstyper, er med til at styrke samarbejdet. Både fordi vi lærer os selv bedre at kende, men også vores kollegaer, familie og venner.
Mine foredrag har alle et mål om både at inddrage viden om Enneagrammet og mine værktøjer som coach, mens jeg søger at gøre dig, som deltager, klogere på dig selv, dine værdier og din motivation. Hvis du har nemmere ved at udpege disse kriterier hos dig selv, bliver du også klogere på, hvordan de virker hos andre. Det giver en bedre indsigt i, at der er andre ting, der driver dem, og en bedre forståelse af, hvordan jeres samspil kan blive til fælles gavn.
Alle foredrag kan skræddersys efter jeres behov, så hvis det har interesse, er det næste bedste skridt at kontakte mig, så vi kan snakke om, hvad der giver mening for jer.
Workshop
Hvis du er på udkig efter et dybere kig ind i Enneagrammet, eller vil du gerne have involveret dine kollegaer, venner eller familien, kan vi også bygge en workshop op, så den matcher dine behov og ønsker.
En workshopsdag om Enneagrammet, giver ikke bare viden om modellen, og hvordan den skal bruges. Denne vide integreres i en række øvelser, og på denne måde vil du og de andre deltagere få hands-on erfaring med Enneagrammets virkemidler, både separat og i gruppe, mens det naturligvis sættes i en coaching-kontekst, der er med til at give det bedst tænktelige afsæt for at lære at bruge den viden i den daglige sammenhæng.
Hver enkelt Workshop er bedst skabt ud fra individuelle ønsker og behov.
Kontakt mig i dag, og lad os finde ud af, hvad der er den bedst løsning for dig.
Lise Bak – Karriererådgiver i CA A-kasse og karrierepartner.
Et Gå-Hjem-møde der gav lyst til mere viden.
Jeg har haft fornøjelsen af at være vært for et gå hjem møde på min arbejdsplads i CA, hvor Coach og facilitator Lotte Skov Kejser holdt et oplæg om enneagrammet. Mødetitlen var “Ved du egentlig hvad der motivere dig?” Deltagerne kom med åben interesse og deltog livligt med svar, når Lotte stillede dem spørgsmål.
Mødet blev en oplevelse af en skarp og humoristisk oplægs holder, som veloplagt indbød deltagerne til at fortælle om deres egen adfærd i forskellige hverdags situationer. Lotte guidede os sikkert igennem viden om enneagrammets 9 forskellige personlighedstyper. Vi grinede genkendende, når vi kunne se os selv i Lottes beskrivelser, og Lotte mestrede at bruge deltagernes fortællinger om egen adfærd til at underbygge beskrivelserne af personlighedstyperne.
Lottes interesse og engagement i enneagrammets anvendelse var smittende. Alle deltog i Lottes øvelse med at finde frem til, hvor fordelene er, ved at være de enkelte personligheds typer – og foredraget blev elegant rundet af, med at Lotte udpegede motivationsfaktorer for hver enkelt personligheds type.
Deltagernes begejstrede snak i pausen og efter endt møde vidnede om, at jeg ikke stod alene med den gode oplevelse af Lottes oplæg. Ligesom deltagernes kø for at komme til at tale med Lotte efter mødet fortalte; at vi var mange, som havde fået lyst til mere viden om enneagrammet.
Hvis din virksomhed mangler inspiration til at starte en samtale om bedre dialog og samarbejde, så kan jeg på det varmeste anbefale at I inviterer Lotte til at holde et oplæg.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan en workshop eller et foredrag kan give jer et boost? Ring eller skriv i dag, og lad os se, hvad der passer til netop jeres behov.